Nyhedsbrev

Angst og healing

Kære Sjælen.dk
Jeg ønsker at få min søn under kærlig behandling hos dig og få ham i bedring. Han er 13 år og stressramt, traumatiseret og har angst. Langt forløb, mistrivsel i ca. 4 år. Har mistet meget mening med livet, selvværdet er rigtig skidt. Han orker ikke at tale om NOGET, det har han fået rigeligt af, så jeg håber du kan noget andet. Har hørt så godt om dig og håber du kan hjælpe.
Tak fra en træt men håbefuld mor
7. april 2017.

Sådan lød den bøn jeg sendte afsted for to år siden – sådan var mit udgangspunkt da jeg fortvivlet bankede på healingens verden og hos den behandler som skulle vise sig at ændre alt, blive vores redning. Give os livet tilbage, intet mindre.
For tro mig, jeg var fortvivlet. Jeg var nået dertil at jeg nærmest havde mistet troen på at vi nogensinde ville finde noget som kunne hjælpe – som min dreng overhovedet var i stand til at deltage i. For han var så ramt. Af svær angst. Så svær at han var ude af stand til at klare det meste her i livet.
Grundet svær krise i hjemmet over en længere årrække blev han ramt nærmest fra den ene dag til den anden. Alt blev en udfordring, det var umuligt at sove, spise, bevæge sig udenfor hjemmet – efterhånden blot at komme ud af sit værelse. Være social på alle plan. Voldsomme angstanfald blev pludselig en daglig ting. Han fik rysteture, kunne ikke tale, tænke. Besvimede på vej ud til bilen, hvis vi forsøgte at bevæge os ud. Skolegang blev selvklart umuligt. Han endte med at være væk fra skolen i næsten fire år. Glæde og trivsel var ikke- eksisterende, og tanker om at forlade livet blev en del af hans og vores virkelighed. Det hele startede da han var 10 år, for fem år siden.
Så jo, vi havde brug for hjælp. Jeg var på sammenbruddets rand og febrilsk for at finde noget som kunne rykke, gøre en forskel. Og meget havde vi prøvet, og ved egen hjælp. Årsag, udredning, behandling. Brugbare behandlingsmuligheder var svære at finde. En famlen i blinde, og ingen kunne vejlede. Nej – ikke meget brugbar hjælp udefra. Tankefeltterapi, hypnoterapi, hjernetræning, lægesamtaler og vurderinger, børnepsykologer, terapeuter i alle afskygninger. Udredning på børnepsyk – en voldsom og rystende oplevelse, hvor medicinering var hvad de havde at byde ind med. Og kassetænkning. Hvilken kasse, hvilken diagnose kan den ramte presses ind i? Intet passede på vores dreng – selvfølgelig, for intet er i mine øjne mere forkert. For det handler om det enkelte menneske. Om at lære at leve i denne verden som den man er. Som den bedste, mest rene udgave af sig selv.
Det er her healingen kommer ind i billedet. En mor havde ved et tilfælde fortalt at hendes angst-ramte dreng havde haft stor glæde af healing, det gav ham en ro. Jeg fik et navn…
Og noget sagde mig at jeg bare MÅTTE få ham afsted til denne mand som med sin healing og helt unikke evner kunne gøre en forskel, måske nå ham på et andet plan? Sjælen v/Martin Paaske. Det skulle vise sig at blive et vendepunkt. Jeg vidste at han var vant til ramte børn og unge og mere end gerne ville hjælpe.
Da det endelig lykkedes at komme afsted, var jeg et nervevrag siddende der bag rattet. Næsten lige så meget som min dreng, som lå rystende og ødelagt i bunden af bilen. Jeg talte på én gang beroligende og opmuntrende til ham hele vejen. ”Denne gang bliver det godt, denne gang vil du få det bedre”. Som sagt 1000 gange før.
Jeg husker dårligt vejen op ad trapperne, eller da vi hilste på. Men mit system kan stadig huske og mærke hvordan det føltes at blive MØDT. I mig, i os begge. Det havde jeg aldrig oplevet før, det var helt specielt. Fantastisk. Og dette, Martins sublime evne til at møde den ramte, skal ikke undervurderes. Møde lige dér hvor man er, hverken over eller under. Om det er få ord, ingen ord. Blot et fremmøde. Og ingen fordømmelse. Ingen facitliste eller mål om en eller anden præstation. Det er første skridt, for uden tillid… Oftest er det et brændt barn som møder op, med en masse hårde oplevelser, nederlag, domme i bagagen. Så der kan være lang vej. Men Martin udviste fra start den største ro, rummelighed og forståelse jeg nogensinde havde mødt. For min søn, for mig, for situationen vi var i. Som det empatiske, varme menneske han er. Og på et dybere plan – det rene plan, det ved jeg nu. Via healingen talte han til den rene del. Så er alt udenom ligegyldigt. Ingen ord rækker, jeg faldt sammen, så taknemmelig. Han vandt tilliden og vi kom i gang.
Effekten af healingen var hurtig at spotte. Nattesøvnen kom igen, allerede efter første behandling! Ro, mere mod på dagen, livet. Det var meget tydeligt. Kort forinden havde jeg fået min dreng sygemeldt – væk med pres og krav. Dette gjorde klart at healingen og energierne kunne få plads og ro til at arbejde.
Healingen kombineret med Martins clairvoyante evner var en styrke som bedrede behandlingen. Klare beskeder og guidninger til selv at mærke de indre følelser og temaer som arbejder undervejs. Klare meldinger om at min søn ville finde tilbage til sin vej og styrke igen, at vi var på rette vej. Det gav ro, styrke og tillid.
Jeg husker dårligt vejen op ad trapperne, eller da vi hilste på. Men mit system kan stadig huske og mærke hvordan det føltes at blive MØDT. I mig, i os begge. Det havde jeg aldrig oplevet før, det var helt specielt. Fantastisk
Jeg oplevede at min dreng blev renset op indeni, så renheden, styrken, hans kerne kunne få plads og gro. Han foldede sig ud og fandt ind til sig selv igen. Han blev en ny og bedre version af sig selv
Det klingede naturligt i mit system hvad vi oplevede – for jeg mærkede jo mindst lige så meget på trods af at jeg blot sad på sidelinjen og overværede seancen! Men jeg fik da sørme også min dosis, siddende i hans kraftige energifelt.
Før vi gik i gang, havde jeg ikke det store kendskab til healing og arbejdet med energier og den åndelige verden. Dog har jeg altid været en sensitiv sjæl som har mærket “ting” i og omkring mig. Og uanset, intet kunne være mere ligegyldigt end min mening, energierne er ligeglade!
Og jeg kunne jo se udviklingen, bedringen på min ramte dreng ganske hurtigt…
Jeg oplevede at han blev renset op indeni, så renheden, styrken, hans kerne kunne få plads og gro. Han foldede sig ud og fandt ind til sig selv igen. Han blev en ny og bedre version af sig selv.
Angsten aftog. Til sidst så meget at den ikke havde magten. Min søn tog atter styringen. Han er 15 år nu, går i skole på fuld tid, sådan har det været det sidste halve år. Han har lige været i Ungarn på studietur, med fly og fælles hotelværelse. Han går op i sit udseende, spørger til sine brødre, nærer omsorg for sine nære.

Han har lyst til livet og kan slet ikke nå at indhente det forsømte. I dag har han meddelt mig at han har lagt sin melatonin på hylden, som ellers længe har hjulpet ham til at få ro og kunne sove. Siden foråret 2014.
Undervejs i hele forløbet har hans bedring smittet af på os alle, som ringe i vandet. En sidegevinst. Det varede ikke længe før jeg selv kom på briksen, og mine to andre drenge ligeså.
Reaktioner som træthed, tristhed og frustration er kommet op undervejs – det skal ikke underkendes hvor hårdt indre oprydningsarbejde kan være. Men jeg har følt mig tryg hele vejen grundet Martins professionelle tilgang til og store respekt for sit fag, for energierne og sine evner. Som behandler og som menneske er han empatisk, imødekommende og vil alle det bedste, det skinner igennem hele vejen rundt.
Sidst men absolut ikke mindst har han til fulde levet op til vigtigheden i ikke at lade klienten gennemgå processerne på egen hånd, de benhårde processer. Selvudviklingsarbejde skal ikke undervurderes. Derfor har det været eminent og særdeles betryggende at mærke at han altid har været der i baggrunden, klar til at holde en hånd og vise vejen. Den vej man selv må gå.
Jeg ved slet ikke hvor vi havde været i dag, eller hvor min søn… åh, hvis ikke. Som en hårdt prøvet mor kan jeg kun sige: Brug det. Healing giver på alle måder så meget mening i forhold til angst – så givende og nænsomt og derved en af de få ting som en angstramt overhovedet er i stand til at tage del i. Man behøver ikke tale og krænge sit inderste ud. Og man mødes lige dér hvor man er, som den man er, i hvert fald hvis man møder op hos en behandler som har styr på sit fag, sine evner og hvordan man bruger dem, hvordan man håndterer en ramt sjæl. Det er hvad vi blev mødt af.
Jeg aner ikke hvordan andre healere operer men kan kun give mine allervarmeste anbefalinger herfra til Sjælen og Martin. Jeg er så glad, rørt og taknemmelig, fra nu og for altid, af hjertet tak for det hele.
Tak for at vores vej skulle føre til ham, til healingen i al dens simple enkelhed og styrke. Det giver så meget mening.

Kære Sidse
Du kan tro at jeg gerne vil hjælpe. Hvornår vil det passe jer at komme
Jeg foreslår at starte med 15 min healing og derefter trappe op til en halv time alt efter hvordan din søn reagerer
Sjælen.dk

Kommentarer lukket til Angst og healing
Gå tilbage