Særlig sensitiv
Her er nogle kendetegn ved at være særlig sensitiv:
- De reagerer tre-fem gange stærkere på ydre stimulans som lys, lyde og lugte.
- De er meget fintfølende og har let ved at opfatte små nuancer i omgivelserne.
- De er sårbare over for for lidt søvn og hvile, og hvis de er sultne, lægger det beslag på en stor del af deres opmærksomhed, og de er nødt til at stille sulten.
- De reagerer tre-fem gange stærkere på andres humør, stemmeføring og kropssprog. De er også følsomme over for andres følelsestilstand og holdninger.
- De kan være følsomme over for tøj mod huden og kan være dårlige til at håndtere smerte, støj og høje lyde.
- De kan blive gladere end de fleste, men også mere kede af det end de fleste. Deres følelsesskala er således mere dynamisk end de fleste andres.
- De er meget sårbare over for krav og kritik, stress og belastninger, især når de har ladet mange ubearbejdede indtryk og oplevelser hobe sig op. Også i disse situationer vil deres reaktion være tre-fem gange stærkere end blandt den øvrige del af befolkningen.
- De er som udgangspunkt mere empatiske og omsorgsfulde, end folk er flest, og er bedre til at aflæse og forstå, hvordan andre mennesker har det, og hvad de har behov for. Det er dog ikke ensbetydende med, at de har overskud til eller evner at tilfredsstille deres behov.
- De kan blive overvældet af indtryk, stimuli og støj – og kan derfor blive handlingslammede. Når de har nået dette mætningspunkt, bør belastningen reduceres. De har nu behov for at genvinde balancen, så de igen kan tage imod indtryk.
- De har behov for „alenetid“, hvor mængden af indtryk og stimuli er begrænset. Balance er et nøgleord.
- De er grundlæggende værdiorienterede og tænker, filosoferer og analyserer på et dybere og grundigere plan.
- Denne dybde er med til at gøre dem meget kreative og giver dem en særlig evne for at udtrykke sig kunstnerisk, æstetisk og kulturelt på et højt niveau. Særlig sensitivitet er derfor „kunstnergenet“. Så meget som 90-100 procent af vores ypperste nationale og internationale kunstnere inden for musik, litteratur, billedkunst, film og teater er sandsynligvis særligt sensitive, da disse udtryksformer forudsætter kreativitet, æstetisk sans og følsomhed samt evnen til at dykke ned i sjælens dybder.
Positive egenskaber hos særligt sensitive
- Skaber god stemning omkring sig.
- Er gode barometre for, hvornår stemningen ikke er god (nok).
- Udøver en god indflydelse på det psykiske og fysiske miljø.
- Har fin fornemmelse for andres kollegers temperament, styrker og svagheder.
- Er dygtige til at koncentrere og fordybe sig.
- Har en høj faglighed.
- Har stærke værdier og holder den etiske og moralske fane højt.
- Kan arbejde med idéerne, så der kommer flere nuancer og indtryk med i ligningen.
Udfordringer for særligt sensitive
- Trives dårligt i store åbne kontorlandskaber.
- Er lyd-, lys- og lugtfølsomme.
- Bliver hurtigt trætte og overvældede.
- Har svært ved at skynde sig/arbejde under tidspres.
- Er ekstra sårbare over for stress.
- Kan ikke lide at konkurrere, spille spil eller være politiske.
- Har svært ved at takle modgang, er følsomme over for kritik og kan bære nag.
- Bliver påvirket af konflikter, også dem, de ikke selv er involveret i.
- Keder sig, hvis jobbet er meningsløst, men kan også blive overstimulerede af job, som de virkelig brænder for.
Her anbefaler jeg klart at få healing til at lære at håndtere disse styrker se mere HER